Hvad er ENC i trådløse høretelefoner og hovedtelefoner?

2 min læsetid

Hvad er ENC i trådløse høretelefoner og hovedtelefoner?

Et sæt trådløse høretelefoner med ENC i mikrofonen. Hvad betyder det? ENC står for Environmental Noise Cancelling. Det gør, at den, du taler med, hører din stemme tydeligere og bliver mindre forstyrret af støj fra omgivelserne.

Det korte svar:

Bedre samtaler

Jeg behøver ikke fortælle dig, hvor vigtigt det er, at du er til at forstå, når du taler i telefon. Derfor gør producenterne alt for at udstyre mikrofonen med teknologi, der gør din stemme tydeligere. Så behøver du ikke gentage dig selv så tit, fordi den, du taler med, ikke kan høre, hvad du siger.

Er ENC et filter i mikrofonen?

Ja, faktisk. Teknologien kræver mindst 2 indbyggede mikrofoner i hver høretelefon.

  • Mikrofon 1 opfanger din stemme (indtil videre ikke noget usædvanligt)
  • Mikrofon 2 opfanger derimod støjen fra omgivelserne. Høretelefonen forsøger så at filtrere præcis den støj fra, så den, du taler med, ikke hører den.

Høretelefonen filtrerer altså støjen omkring dig fra, så den, du taler med, kun hører din stemme. Smart!

* Kan du forvente mirakler af ENC? Nej, trods alt ikke. Meget kraftig vind og voldsom støj er for eksempel også for meget for ENC. På den anden side: Er det ikke i sig selv lidt af et mirakel, at så lille en enhed som en høretelefon kan skille netop din stemme ud fra resten?

Taler du meget i telefon med dine høretelefoner, eller er opkald særlig vigtige for dig? Så gå helt klart efter ENC.

ENC versus ANC

Når jeg taler med kunder i telefon, kræver det ofte lidt forklaring at gøre klart, at ENC er noget andet end ANC.

  • 🔈ANC = active noise cancelling, altså aktiv støjreduktion: Det gør, at du hører mindre støj fra omgivelserne, når du har dine høretelefoner eller hovedtelefoner på.
  • 🎙️ENC = environmental noise cancelling: Det gør, at den, du taler med under opkald og onlinemøder, primært hører din stemme og mindre støj fra omgivelserne.

Se også vores blogindlæg om høretelefoner med den bedste mikrofon.

Tilbage til blog